Søg

EBV og binyretræthedste


Ingredienser:

1 dl tørrede hybenskaller

1 dl tørrede citronmelisse

1 dl tørrede brændenældeblade

1 dl tørrede rødkløverblomster

½ dl stjerneanis

½ dl lakridsrod


Metode:

Du kan vælge at brække stjerneanis i mindre stykker eller komme stjernerne i en pose og banke dem med en hammer; bland dem godt med resten af ingredienserne.


Opbevar urteblandingen mørkt i en lufttæt beholder.


Du skal bruge 1 spsk. af blandingen pr. 2 ½ dl kogende vand.

Læg gerne et låg over kruset mens teen trækker for at bevare de essentielle olier.


Trækketid: 10 minutter - gerne længere. Jeg laver den ofte om morgenen, hvor jeg kommer den mængde urter jeg skal bruge i et glas og sætter det i solen i 5 - 20 minutter for at aktivere hyben og citronmelisse. Herefter kommer jeg urterne i en termokande sammen med kogende vand; teen får lov til at trække indtil jeg drikker den i forbindelse med min aftensmad.


Når jeg bruger blandingen til smoothies kommer jeg 2 spsk. af blandingen i en glasbeholder (fx et gammelt kokosolieglas) og hælder ½ liter kogende vand over. Herefter lægger jeg låget over og sætter glasset i vindueskarmen til teen er afkølet og kan sættes i køleskabet natten over. Jeg sætter det i vindueskarmen så hyben og citronmelisse bliver aktiveret af solen. Der er låg på for at beholde de essentielle olier fra urterne i vandet.


Næste dag bruger jeg vandet i smoothien.


Fordelen ved at bruge kold urtete er, at urterne har mange helbredende egenskaber, som kroppen kan bruge i sygdomskampen og der skal væske i smoothien, så det er en win-win situation. I stedet for kold urtete, kan der sagtens bruges andet levende vand, kokosvand eller friskpresset juice.


EBV- og binyretræthedsteen er fra e-bogen ”Te-tid” , hvori der er flere skønne teblandinger. Du kan få e-bogen gratis ved at bruge promokoden TE-GRATIS som indtastes i indkøbskurven.



© SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is