Søg

Porreret (fedtfri)



2 personer // Total tid: 30 minutter


Ingredienser:

3 løg

2½ dl vand

3 store porrer

2 store fed hvidløg eller 1 tsk. hvidløgspulver

2 tsk. paprika

1 tsk. Himalaya salt

1 spsk. finthakket frisk timian eller 1 tsk. tørret timian


Metode:

Pil løgene hvorefter de skæres i tern og kommes i en sauterpande sammen med vandet. Læg låg på og kog dem ved høj varme.


Rens porrerne og skær dem i 2 cm tykke skiver som kommes i sauterpanden.


Pil hvidløgsfeddene og pres dem med en hvidløgspresser.


Tilsæt paprika, salt og timian og lad retten koge ved svag varme i 10 - 15 minutter til grøntsagerne er møre.


Velbekomme!


Har du ikke løg, kan der bruges 2 tsk. løgpulver som tilsættes sammen med de øvrige krydderier.


Porrerretten smager dejlig sammen med dampede eller bagte kartofler. Du finder flere opskrifter på tilbehør i e-bogen "Farverigt tilbehør".



©SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
facebook lys.png
instagram lys.png

© 2021 SOLUUNA