Søg

Citronmousse (fedtfri)



4 personer // Arbejdstid: 20 minutter + på køl natten over


Når der drikkes meget citronvand, hvor der bruges friskpresset citronsaft, står man tilbage med en masse halve citronskaller og en af måderne til at genbruge bare en brøkdel af citronskallerne er i denne citronmousse.


Ingredienser: 700 g blomkålsris, frosne eller optøet

1 dl ahornsirup

½ tsk. vaniljepulver

½ citronskal

2 spsk. arrowroot pulver


Pynt: Friske bær; her er brugt hindbær


Metode:

Kom blomkålsrisene i en gryde sammen med 1 spsk. vand og steg risene ved høj varme til al væske er fordampet uden at de bliver brune; det tager ca. 5 - 10 minutter. Rør jævnligt så det ikke brænder på.

Tag en af de halve citroner du har brugt til at presse saften ud af til citronvand og skær den i halve. Evt. kerner fjernes hvorefter den kvarte citronskal kommes i en blender sammen med blomkålsrisene og resten af ingredienserne. Blend til du har en lækker glat creme.


Smag cremen til med ahornsirup, citronskal og vaniljepulver. Moussen må godt smage meget af citron da den vil miste lidt af sin kraft når moussen står og sætter sig natten over.


Kom cremen tilbage i en gryde og kog den op under omrøring så den ikke brænder på. Når cremen koger tages gryden af varmen og citroncremen fordeles jævnt i 4 portionsglas. Glat overfladen.

Sæt glassene tilbage i køleskabet og lad moussen blive helt kold før den serveres.


Pynt moussen med friske bær hvorefter den er klar til servering.


Moussen kan også serveres med en bærsauce; der findes opskrift i e-bogen "Nøddefri" hvorfra opskriften på citronmousse også er.



© SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is