Søg

Græskar mousse (fedtfri)



4 - 6 personer // total tid: 50 minutter // arbejdstid: 30 minutter

Ingredienser: 1 Hokkaido græskar på ca. 1,5 kg

7 spsk. ahornsirup

Saften af 2 appelsiner

2 tsk. Ceylon kanel

1 tsk. stjerneanispulver; se nederst på siden

Tilbehør: Vaniljecreme

Metode: Vask græskarret grundigt med vand da skrællen skal bruges. Halvér græskarret og skrab kernerne ud med en ske hvorefter græskarret skæres i tern - ca. 2 x 2 cm.

Damp græskarternene i 15 - 20 minutter til de er møre hvorefter de kommes i en blender og blendes til en helt glat creme.

Hæld græskarcremen i en skål og tilsæt resten af ingredienserne hvorefter den sættes til afkøling.


Når cremen afkøles stivner den og kan efter en nat i køleskabet bruges som mousse. Fordel moussen i portionsglas og pynt dem med bagte æbler eller pærer, vaniljecreme og/eller crumble.


Stjerneanispulver

Kan købes under navnet stødt stjerneanis eller stjerneanispulver. Du kan også hurtig selv lave det ved at brække nogle hele stjerneanis i mindre stykker og kom dem i en kaffekværn som kun bruges til krydderier. Blendes til pulver som sies - kom de fra-siede hårde dele i en te fx EBV- og binyretræthedste fra e-bogen ”Te tid” eller dine smoothies. Pulveret opbevares mørkt i en lufttæt beholder.

Opskriften på bagte æbler, bagte pærer og fedtfri vaniljecremen er i e-bogen ”Efterårsguf - fedtfri lækkerier”, hvor græskarmoussen serveres som en suppe.


Ønsker du en vaniljecreme med fedt, kan vi anbefale denne lækre og fløjsbløde udgave.



© SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is