Søg

Rød flødefri kartofler



2 - 4 personer // Total tid: 2 timer og 10 minutter // Arbejdstid: 25 minutter


Ingredienser:

2 kg kartofler

1 stort løg

½ dl soltørrede tomater (ikke dem i olie)

1 rød peber

1 fed hvidløg

3 tomater

2½ dl groft kokosmel

1 ½ tsk. Himalaya salt

1 spsk. paprika mix

Ca. 7 ½ dl vand

Metode:

Det er nemt selv at lave grillede peberfrugter; ovnen tændes på 200 grader:

Skær peberfrugten i 2 dele og fjern stilk og frø. Læg de 2 halvdele med skærefladen nedad på en bageplade med bagepapir. Bages i ovnen indtil skindet bobler/bliver brunt hvorefter de tages ud af ovnen og køles af. Når peberfrugten er afkølet har skindet løsnet sig og kan let pilles af. Lav gerne flere på en gang da de kan fryses.


Læg de soltørrede tomater i blød i kogende vand indtil de skal bruges.


Skæl kartoflerne hvorefter de skæres i tynde skiver og kom dem i et ovnfast fad smurt med koldpresset jomfru kokosolie eller foret med bagepapir og sæt det til side.


Hæld vandet fra de soltørrede tomater, skyl dem godt og kom dem i en blender sammen med grillet rød peber.


Pil løget, skær det i kvarte og kom dem i blenderen.

Pil hvidløget og om det i blenderen.


Skær tomaterne i kvarte og kom dem i blenderen sammen med kokosmel, salt, paprika mix og halvdelen af vandet. Kør til du har en glat creme og juster konsistensen med resten af vandet til du får en flødekonsistens.


Hæld fløden over kartoflerne og fordel den mellem kartoffelskiverne; det gøres nemt med fingrene.

Glat overfladen.


Bages i ovnen i 75 - 90 min. til kartoflerne er møre og gyldne - lige til at servere.


Du finder flere varianter af flødefri kartofler samt opskriften på en lækker, cremet nøddefri hvidløgsdressing i flere varianter i e-bogen "Flødefri".

© SOLUUNA

0 kommentarer
facebook lys.png
instagram lys.png

© 2021 SOLUUNA