Søg

Dadelkonfekt


12 - 14 stk. dadelkonfekt // total tid: 45 minutter // arbejdstid: 15 minutter


Ingredienser:

12 - 14 Medjool dadler, stenfri


Fyld:

Mandler, pistacie-, pekan-, valnødder eller yndlingsnødden

Marcipan

Nougat; se opskriften i e-bogen ”Julegodter”


Overtrækschokolade:

¾ dl koldpresset jomfru kokosolie

3 spsk. carobpulver

1 knsp. stødt Ceylon kanel


Evt. pynt:

Appelsinskal, finthakket eller i strimler

Frysetørrede bær, der er smuldret mellem fingrene

Finthakkede mandler eller pistacienødder

Groft kokosmel


Metode:

Læg et snit i den ene side af dadlen med en kniv og tag stenen ud. Kom en mandel/lille aflang pølse af marcipan eller nougat ind i stedet for og luk dadlen. Gør dette ved alle dadler og sæt dem på et skærebræt beklædt med bagepapir. Kom dadlerne ind i fryseren i 30 minutter.


Smelt kokosolien ved lav varme i en gryde. Når den lige er smeltet tages den af varmen og carobpulver og kanel sies ned i gryden og røres godt rundt til en helt glat chokolade.

Lad det stå i gryden indtil det skal bruges. Sæt et viskestykke i den ene side så gryden står på skrå.


Tag dadlerne ud af fryseren og overtræk dem en efter en med et lag chokolade; det gøres nemt med en gaffel - så kan chokoladen dryppe af når dadlen tages op af gryden. Kom dadlerne ind i fryseren igen i 5 minutter.


Tag dem ud og giv dem et chokoladelag mere. Det er nu du skal være hurtig til at pynte dem da chokoladen stivner med det samme.


Opbevares og serveres fra fryseren da chokoladen smelter ved stuetemperatur. De kan sagtens laves uden fyld eller prøv at fylde dadlerne med frysetørrede bær.


Opskriften er fra e-bogen "Julegodter" - hvor du finder en masse lækre lækre snacks og desserter til den hyggelige juletid.


Dadelkonfekt smager skønt sammen med gløgg te.


© SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is