Søg

Bærtærte




4 - 6 personer // Totaltid: 35 minutter


Ingredienser:

750 g blandede bær - her er brugt økologisk bær symfoni fra Netto

2 spsk. kartoffelmel eller arrowrootpulver

3 spsk. ahornsirup


Låg - variant 1:

150 g groft kokosmel

100 g mandler

300 g Medjool dadler, stenfri

½ tsk. vaniljepulver


Låg - variant 2:

200 g groft kokosmel

250 g Medjool dadler, stenfri

½ tsk. vaniljepulver


Metode:

Tænd ovnen på 170 grader varmluft.


Kom bærrene i en 28 cm tærteform hvorefter kartoffelmel og ahornsirup røres i. Sæt formen til siden.


Hvis du laver låg 1 kommer du mandlerne i en foodprocessor og pulsér til de er grofthakkede hvorefter de hældes i en skål og sættes til side.


Kom kokosmel, dadler og vaniljepulver i foodprocessoren og kør til du har en smuldredej som hældes i skålen til mandlerne således at de bliver fordelt i smuldredejen.


Fordel smuldredejen jævnt ud over bærrene hvorefter tærten bages i ovnen i 15 - 25 minutter - alt efter om du bruger optøede eller frosne bær - til den er gylden og sprød; tærten afkøles på en rist og serveres når den er lun.


Hvis du laver låg 2 kommer du ingredienserne til låget i en foodprocessor og kør til du har en smuldredej som fordeles jævnt ud over bærrene. Bag tærten i ovnen i 15 - 25 minutter - alt efter om du bruger optøede eller frosne bær - til den er gylden og sprød; tærten afkøles på en rist og serveres når den er lun.


Tærten opbevares i køleskabet og kan lunes i ovnen ved 150 grader hvorefter den er klar til servering.


I stedet for bær kan der bruges rabarber - dog skal der tilsættes lidt mere ahornsirup eller andet frugt såsom æbler, pærer osv.


Tærten kan serveres som den er eller med denne lækre vaniljecreme eller en forfriskende nice cream.


Der er flere tærte opskrifter i e-bøgerne: "Lækkerier", "Jordbærtærte", "Movie Night" og en fedtfri tærte i "Efterårsguf"



© SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is