Søg

Juleknas


8 - 10 stk. // total tid: 1 time og 5 minutter // arbejdstid: 20 minutter


Ingredienser:

Saltede nødder:

1 dl kogende vand

2 tsk. Himalaya salt

100 g usaltede macadamianødder


Chokolade:

6 spsk. kokosolie

3 spsk. carobpulver

1 knsp. stødt Ceylon kanel


100 g rosiner


Evt. pynt:

Frysetørrede bær; her er brugt hindbær


Metode:

Opvarm ovnen til 150 grader


Kom kogende vand og salt i en dyb tallerken hvorefter der røres rundt så det meste af saltet opløses. Det sidste bliver opløst mens det står og trækker.


Kom macadamianødderne i saltvandet og rør rundt således alle nødderne bliver fugtige. Læg låg over tallerkenen; vi bruger ofte et lille skærebræt og lad blandingen stå i 15 minutter.


Smelt kokosolien til chokoladen i en gryde ved lav varme. Så snart den er smeltet, fjernes gryden fra varmen hvorefter carob og kanel sies i. Rør grundigt og lad gryden stå skrå med et viskestykke under den ene side.


Si macadamianødderne og fordel dem på en bageplade med bagepapir hvorefter de tørres i ovnen i 10 - 15 minutter. Tag nødderne ud af ovnen og lad dem køle af. Er det koldt udenfor, så sæt dem gerne ud i 10 min hvorefter de tages ind igen og afkøles videre.


Så snart de er helt kolde grovhakkes de på et skærebræt med en kniv hvorefter de røres i chokoladen sammen med rosinerne.


Fordel juleknaset i 8- 10 muffinsforme og drys evt. frysetørrede bær ovenpå. Sæt muffinsformene i fryseren i minimum 20 minutter hvorefter juleknaset er klar til servering.


Opbevares i fryseren.


Opskriften er en variant af rosinchokolade fra ”Julegodter



©SOLUUNA

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nutella is